Kvalitetskaffe og personlig service

Kaffe abonnement – når der skal være kaffe på kanden hver dag

Det er DanKafs mission at sikre gode kaffeoplevelser i arbejdsdagen på danske arbejdspladser. Vi tilbyder kaffeløsninger, der passer særligt godt til små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke er ansat køkkenpersonale, piccoliner eller andre til at tage sig af kaffeautomaterne. Vi håndbærer nemlig kaffebønnerne helt ind på hylderne og tilbyder service hele vejen rundt, så I ikke skal bruge tid på noget, der har med kaffe at gøre.

DanKaf er kort sagt det nemme kaffe abonnement til jer, der gerne vil nyde den bedste kop kaffe uden bøvl og besvær. Vi leverer kaffe til de fleste erhverv, lige fra advokatkontorer og reklamebureauer til privatskoler og produktionsvirksomheder.

 

Hvilken kaffeløsning vil du have?

Konsulenten fra DanKaf hjælper dig med at sammensætte en kaffeaftale, der opfylder jeres behov. Vi rådgiver dig i valget af den optimale kaffeautomat og de rigtige produkter. Og så kigger vi på, om I ønsker den fulde service ved at supplere med vores populære service- og rengøringsaftaler.

Læs mere om elementerne i en god virksomhedsaftale.

Værd at vide om vores kaffe

Vi serverer Danmarks sandsynligvis bedste kaffe. Sådan er det. Alle vores hele bønner og alt vores formalede kaffe ristes på BKI foods’ topmoderne risteri i Aarhus, og gennem BKI ved vi, at der er kontrol over kaffen fra farm til kaffekop. Det betyder, at når du har fundet din favoritkaffe fra DanKaf, bliver du ikke skuffet – du ved at kaffen smager ens fra pose til pose.

Du kan hos DanKaf vælge mellem den traditionelle formalede kaffe, hele kaffebønner, instant kaffe og flydende kaffeekstrakt. Uanset, hvad du vælger, kan du være sikker på, at du får det bedste, genren kan tilbyde.

Meget mere end kaffe

Vi er kaffenørder her hos DanKaf, men vi ved godt, at der er brug for meget andet end kaffebønner og kaffeautomater i en virksomhed. Vi tilbyder derfor også et stort udvalg af te, kakao, mælk, sukker, whitener, kolde drikke, engangsservice, hygiejne- og rengøringsartikler.